Rhea er hvalp efter Freja´s B-kuld, som blev født sommeren 2005. Rhea er ud af et flot brunt kuld ruhår hvalpe på 7 tæver og 3 hanner.
Hendes far Ørbækskovens G. Konrad var også brugt med succes til første kuld (A-kuldet) i 2003. Her var der 5 tæver og 4 hanner. Alle, på nær én spættet, var mørkebrune som Freja.
Freja, som er stambogsført Hjortekærs Dolly, måtte vi desværre tage afsked med i december 2008 på grund af dårligt helbred efter sygdom.
Rhea fik hvalpe sommeren 2009, hvor vi har beholdt Athene som det sidste skud på avlsstammen. Hun er den første, som bærer kennelnavnet; Klosterskoven´s C. Athene.
Vi har haft ruhåret hønsehunde siden 1985, som primært har været brugt til alsidig jagt. Vi startede med hanhunde, men fik senere vores første hunhund "Maggie" i 1993, som blev anvendt som allround jagthund. Hun desværre blev kun 7 år.
Det er først de senere år vi har fået tiden og interesse for at føre vores hunde frem på prøver og udstillinger.